Kære fredag
Jeg sidder her helt stille i min sofa, drikker kaffe og kigger på det smukke juletræ der lyser så fint. Børnene sover stadig.
Jeg elsker virkelig den her morgenro og sætter stor pris på at have tid til at sidde og nyde den.
Juledagene er ovre og meget snart starter et helt nyt år.
2022.
Julen i år var uden mine børn. Jeg synes aldrig det er nemt at skulle undvære dem juleaften og det har siden skilsmissen givet mange tanker og tårer.
I år var det lidt noget andet. Ikke at jeg ikke savnede dem (det gør jeg altid når de ikke er hos mig) men jeg skulle for første gang holde jul sammen med min kæreste. Det har simpelthen været så dejligt.
Jeg føler julen har været fyldt at kærlighed, tid til hinanden, tid til alt det der betyder noget og har værdi for os. Vi er startet på at skabe vores fælles traditioner omkring julen, og det føles helt fantastisk og så rigtigt.
2022.
Spændende hvad det år vil byde på.
Jeg er ikke typen der som sådan sætter mig nytårsfortsæt.
I stedet begynder jeg her i slutningen af året altid at reflektere over året der gik. Sådan lidt som en slags julekort.
Jeg bruger det mest til at mærke efter, om jeg er der i mit liv, hvor jeg gerne vil være. Og om jeg er glad og lykkelig. For lige netop dét, er det allervigtigste for mig.
2021 gik ikke helt som jeg havde troet. Sådan er det jo med livet. Vi kan ikke vide hvad det bringer, vi kan kun tage en dag af gangen.
Det startede ellers så godt med at vi overtog vores fælles købte hus, som mine børn og jeg flyttede ind i. Det var (og er stadig) en fed proces. Det her med at skabe det hus og det hjem man går og drømmer om. Et fælles projekt.
Jeg elsker det. Det giver mit et drive i mit liv at have gang i projekter, at finde på ideer og gode løsninger, at lave om på ting og generelt forandringer.
Men jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke også var hårdt. Men nok mest den del med at skulle flytte – igen.
Som skrevet i et tidligere indlæg, så er jeg bare ikke god til at flytte. Jeg er et trygheds menneske og det her med at have en tryg base, som virkelig føles som et hjem for mig, det betyder alt.
Jeg fik aldrig rigtig den følelelse i den lejlighed jeg boede i sidst. Og det tog hårdt på mig. Nok hårdere end jeg selv var klar over.
Og så skulle jeg flytte igen. Flytte ind i et hus som kun lige knap var færdigt og hvor tingene ikke alle steder fungerede optimalt.. jeg er bare ikke god til det.
Dét kombineret med en masse andet, gjorde at jeg i foråret blev rigtig skidt. Jeg havde bøvlet med uro i hjertet i en længere periode. Jeg var blevet tjekket for diverse sygdomme på hjerteafdelingen, men alt så fint ud. Jeg skulle bare tage den med ro. Det troede jeg så, at jeg gjorde. Men jeg blev klogere. Dengang forstod jeg ikke hvad det var det handlede om. Jeg troede en weekendtur med ro var hvad der skulle til.
Jeg synes egentlig altid jeg har været god til at have fokus og sætte pris på de små ting. Jeg troede at det var med til at give mig ro i mit sind.
Det gør det nok også langt hen af vejen, men det er ikke nok.
I foråret sagde min krop bare fra. Jeg blev så dårlig at jeg var meget tæt på at ringe 112. Jeg blev så forskrækket og bange.
Jeg blev også ked af det og skuffet over mig selv og at det var kommet helt derud.
Hjerteuroen gør ikke ondt. Men den er ubehagelig og gør mig skidt tilpas. Det føles som konstant køresyge de perioder hvor det er slemt.
Så jeg tabte mig også rigtig meget i den periode.
Pludselig skulle jeg forholde mig til, at jeg absolut ikke måtte tabe mig mere. Så badevægten blev igen fast inventar i mit badeværelse (jeg glæder mig meget til at slippe af med den igen – den er og bliver aldrig min ven. Jeg gider ikke være afhængig af den. Bum).
Jeg så pludselig hvor tynd jeg var blevet. Hvor tynde jeg synes mine arme så ud. Jeg blev flov over det. Jeg følte at alle kiggede på mig, som om jeg havde en spiseforstyrrelse og var syg af det.
Jeg gik med lange bluser, selvom det var varmt.. jeg kunne bare ikke andet.
Det var virkelig svært at være i – og det var så uvirkeligt for en som mig, som hele mit liv har været på konstante slankekure.
Det var ikke sport sjovt.
(Så kære du derude, der føler du vejer for meget, føler du er for tyk eller bare gerne vil være tyndere og dermed tror du bliver mere lykkelig.
Kæreste, elsk dig selv som du er. DU BLIVER IKKE MERE LYKKELIG AF AT VÆRE TYND. Tro mig, jeg taler af erfaring. Der kommer bare noget andet.
Vi mennesker har så nemt ved at ville have alt det vi ikke har.
I stedet skal vi simpelthen til at lære at elske os selv som vi er. Og bare nyde det smukke liv vi har.)
2021 var også året, hvor Esbjerg kommune åbnede en sag imod mig, fordi de mente jeg var ved at bevæge mig ud i socialt bedrageri -pga mig og min kærestes huskøb.
Jeg har aldrig i mit liv prøvet noget lignende. Aldrig.
Det tog hårdt på mig og min energi – og var brænde på bålet ift min stress. Jeg er egentlig en regelrytter og bryder mig aldrig om at gøre noget man ikke må. Sådan er jeg slet ikke som menneske. Så da jeg fik denne sag på nakken, var jeg i chok. Først og fremmest fordi jeg synes det var så ubehageligt men også fordi jeg på ingen måde var enig med kommunen i deres argumenter.
Jeg synes Esbjerg kommune taklede det så skidt. Jeg er faktisk skuffet over dem (hvis man kan være det over en kommune?).
Jeg blev jævnligt ringet op af dem, fordi de manglede oplysninger til sagen. Jeg gav dem alle de oplysninger de skulle bruge. Jeg havde virkelig ingenting at skjule, og det var nok også det der gjorde at jeg ikke gav op.
Opringningerne var ubehagelige. Det var et forhør hver eneste gang og de var sat op på en sådan måde at jeg nærmest følte mig som en skurk. Jeg skulle forsvare diverse indkøb jeg havde foretaget, pengebeløb jeg havde flyttet imellem mine egne konti etc. Fair nok, hun passede jo bare hendes job, tænker du sikkert. Og det er jeg enig i.
Men det var måden det blev gjort på. Den var jeg rystet over.
Efter flere måneders venten blev jeg indkaldt til møde.
To timers koldt møde. De kom med deres argumenter, jeg kom med mine. Hun havde tilmed printet hele min blog ud plus diverse billeder fra IG. Ret vildt egentlig.. ikke at det gjorde mig noget, for jeg har intet at skjule. Men det var en underlig følelse at hun havde rodet rundt i det for at finde argumenter imod mig. Det føltes grænseoverskridende.
Da vi gik derfra, var jeg overbevist om at sagen ville ende i ankenævnet. Jeg synes de var så stålfaste i deres argumenter. Det var ikke en dialog – mere en “sådan her er det bare”. Men jeg var ikke enig.
Jeg skrev en lang mail retur hvor jeg kommenterede på hvert eneste argument de havde bragt på banen. Jeg var selv tilfreds med det da jeg trykkede send og jeg følte, jeg havde gjort alt hvad jeg kunne.
Efter en uge kom der et svar. Kommunen droppede sagen.
Jeg var så lykkelig…
Jeg havde holdt fast i min mavefornemmelse hele vejen igennem. Jeg følte ikke der var rimelighed i det de havde gang i, på nogen måde. Og det viste sig at jeg havde ret.
Når jeg sidder her i dag og tænker tilbage, er jeg stolt af at jeg holdt fast. At jeg stolede på mig selv- og dybt taknemmelig over at have min kæreste og hans fulde opbakning hele vejen igenne.
Samtidig synes jeg det er fuldtstændig vanvittigt at der blev brugt så meget tid (fra deres side) på en sag der ikke var noget i, da alt kom til alt. Spild af ressourcer efter min mening.
Og så var 2021 endnu et år med Corona. Drysset ud over hele året.
Aflyste fester og arrangementer, isolation, mundbind, sprit i rigelige mængder (altså til hænderne!) nærkontakt, test, test, test – en sommer hvor vi troede at alt var ved at blive godt – for så i efteråret at konstatere at Corona var vendt frygteligt tilbage.
Vi blev syge i vores familie. Det var en hård omgang og den “stjal” alt for mange dage af min december.
Men vi kom igennem og ingen blev ramt sådan alvorligt.
Efter sådan et år her, kan jeg godt bare have lyst til at sætte en stor FED streg henover det. Glemme det og komme videre.
Men ved I hvad? Sådan har jeg ikke tænkt mig at bruge det.
Livet er sådan her. Gode perioder og knap så gode perioder. Og vi kan bruge det hele til noget, hvis det er sådan vi vælger at anskue det.
2021 har nemlig også givet mig meget godt.
Et hus jeg elsker så højt – og som mine børn også elsker.
En helt fantastisk sommerferie sydpå, som gjorde noget dejligt for vores sammenbragte familie.
Masser af stunder med kærlighed og hygge med dem jeg elsker. Familie og venner.
Det var året hvor jeg for alvor forstod, hvor rig jeg er på gode elskede mennesker i mit liv.
I de perioder hvor jeg havde det aller mest svært, så var de der for mig.
Min kæreste først og fremmest. Hvordan han bare altid rummer mig, er stærk, hviler i sig selv og fortæller mig at alting nok skal gå. Han er en kæmpe støtte og jeg har en dyb respekt for den måde han anskuer livet på. Jeg suger det til mig og prøver at lære alt det jeg kan fra ham.
Min familie har været en kæmpe støtte. Veninder, omsorgsfulde kolleger, en chef der virkelig har været opmærksom på mig og som jeg har haft mange virkelig gode samtaler med.
Jeg er dybt taknemmelig.
Jeg har lært så meget om jeg selv. Jeg arbejder stadig på at styre min stress og jeg er ikke i mål endnu. Men jeg er kommet rigtig langt – og jeg tror på, at jeg er på vej i den rigtige retning. Jeg har accepteret at jeg lige nu er tynd. Jeg taber mig ikke mere.
Jeg kender mig selv bedre. Jeg ved, hvad jeg har brug for og ved hvad der er vigtigt for mig i mit liv.
Jeg har ændret på nogle små ting i min hverdag, som jeg kan mærke gør mig godt. Og det vil jeg fortsætte med at have fokus på.
Jeg er blevet bedre til at være mere ligeglad med det der ikke er vigtigt og jeg øver mig på at finde indre ro når hamsterhjulet kører derudaf.
Det er netop de fokuspunkter der skal være overskriften i mit år 2021.
Alt det jeg lærte. Alt det jeg fik med i min rygsæk.
Jeg føler mig lykkelig og taknemmelig for alt det jeg har. Menneskene omkring mig er det der betyder allermest. Sunde og stærke relationer. Alt det andet er kun flødeskum og krymmel der kan forsøde hverdagen – og det er selvfølgelig også skønt.
Jeg håber du vil passe på dig selv, være opmærksom på dig selv og elske dig selv.
Husk: der kommer ingen og redder dig hvis du synes tingene er svære. Du skal redde dig selv. Og det kan du godt.
Rigtig godt nytår til dig og dine,
kærligst L
Billeder fra året der gik – og som understøtter hvor heldig jeg er og hvor meget jeg har.
P 
