Hej lørdag
Lørdag er en helt fantastisk dag, synes I ikke? Man kan sove længe og man ved der er endnu en fridag i morgen. Skønt synes jeg!
Børnene har sovet hos deres far i nat, jeg var nemlig til konfirmation hos et vennepars søn i går aftes.
Det var så dejlig en aften. Virkelig. Jeg må ærlig talt også indrømme at jeg er i socialt underskud pga corona.
Jeg har sådan savnet at hænge ud med venner. Grine, kramme, fjolle og bare have det sjovt. Det skal jeg så meget have meget mere af her henover sommeren. Måske man skulle holde en havefest, snart!
De venner vi var hos, er nogle venner jeg har mødt via min kæreste.
Det er simpelthen nogle fantastiske mennesker. Hver og en.
Jeg har i flere år gået og tænkt, at det nok var slut for mig at få nye venner – men det var det så bestemt ikke. Jeg glæder mig over det hver eneste dag og glæder mig til at være endnu mere sammen med dem. Det giver mig så meget glad og god energi. Jeg nyder det helt vildt (TAK).
Men børnene har, som skrevet, sovet hos deres far. Det er altid sådan lidt med blandede følelser af jeg siger OK til aftaler uden børn i mine børneweekender. For de er på grænsen til hellige for mig. Men denne her fest måtte jeg med til.
Så er jeg bare glad for, at børnene kan være hos deres far. Jeg glæder mig over at vi kan det, altså hjælpe hinanden, min eksmand og jeg. Det betyder rigtig meget.
Jeg havde set frem til denne her lørdag, hvor vi virkelig skulle hygge og være sammen. Men børnene har simpelthen været så underlige i dag. Sådan at jeg tænker de måske er ved at blive syge – hvilket jeg virkelig ikke håber! De har ikke haft nogen appetit eller energi. Bare haft lyst til at ligge og slappe af (og helt ærligt er det okay med mig. Vi har haft en lang uge jo – så jeg har da også selv lyst til bare at slappe af).
Jeg fik dem dog overtalt til at vi skulle ud og plukke jordbær. Det er sådan en ting der for mig hører sommeren til.
Vi gjorde det altid da jeg var barn. Min mor, lillebror og jeg. Det var så hyggeligt, og jeg husker tydeligt den følelse af slaraffenland med alle de smukke røde jordbær – og vi måtte spise alle dem vi ville!
Det er sådan en ting jeg har lyst til at give videre til mine børn.
Vi fik også plukket virkelig mange jordbær og vi hyggede os med det.
Efterfølgende cyklede Kaya og jeg ud og plukkede hyldeblomster. At cykle rundt i den danske sommer, med kornmarker overalt og mit lille pigemenneske ved min side. Det er livet. Lige der bliver jeg ramt af, hvor lykkelig, heldig og taknemmelig jeg er. Jeg elsker at hun deler mange af de samme små glæder som jeg selv gør. Storebror gider det ikke rigtig på samme måde, det er nok anderledes med drenge. Så har vi noget andet sammen.
Jeg elsker det her med at man høster noget og efterfølgende laver et eller andet ud af det i køkkenet. Her om sommeren kan jeg godt drømme om at bo på landet. Have en kæmpe køkkenhave med alle mulige lækkerier, have en lille frugtplantage og have en have fyldt med smukke blomster.
Men.. jeg er nok inderst inde mest et bymenneske. Men hey, man kan jo også godt have en have med lækkerier selvom man bor i byen. En dag, Bjarke Jakobsen, der skal vi have et hus og en dejlig have fyldt med blomster og lækkerier – ikke? 🙂
Jeg fik ordnet alle jordbærrene og lavet hyldeblomstsaften klar til køleskabet.
Der var seriøst mange jordbær. Jeg havde en plan om at vi skulle have bolognese til aftensmad og jordbær med is til dessert. Men børnene begyndte at sige at de ikke rigtig kunne spise aftensmad -what!
Men jeg endte med at køre ind i Lidl for at købe mælk til jordbærrene, så måtte det jo være aftenens mad. Da jeg stod derinde fik jeg en overdrevet lyst til pandekager med is og jordbær. Hvor lækkert kunne det ikke lige være, og jeg forestillede mig hvor glade børnene ville blive når jeg kom hjem med den besked. Så jeg puttede færdiglavede pandekager i kurven (det må gerne være nemt engang imellem, i hvert fald herhjemme).
Da jeg så kom hjem med pandekagerne var der saftsuseme ingen af børnene der ville have det… haha. Nå ja, men nu sidder jeg så faktisk her helt alene ved køkken bordet, har spist to pandekager og prøver at kæmpe mig igennem den store balje af jordbær der står foran mig (og jo jeg elsker kæmpe meget jordbær, men man kan godt nå et mætningspunkt). Jeg tror de fleste ryger i fryseren, så kan vi bruge dem til smoothies.
Engang imellem går tingene ikke helt som man havde forestillet sig eller planlagt. Sådan er det bare nogle dage. Ja for den sags skyld også hele perioder her i livet. Dem af jer der følger mig på instagram har måske kunne fornemme at der har været et eller andet der har fyldt i min hverdag her den seneste tid. Og den er god nok.
Jeg har haft problemer med hjerterytmeforstyrrelser de sidste par måneder. Periodisk virkelig meget. Det giver ikke smerte, men til gengæld voldsom ubehag og dræner mig for energi.
Jeg har været bange. Bange for at jeg var alvorligt syg og havde dårligt hjerte. Gået i uvished, hvilket har fyldt mig til randen af bekymring.
Men da det gik op for mig, hvad det egentlig var det handlede om, begyndte jeg at græde. Jeg er ikke syg. Jeg fejler ikke noget alvorligt eller noget livstruende på den måde. Men min krop, den vil ikke være med mere. Den vil ikke være med til hele tiden at blive presset. Blive kontrolleret. Konstant og kontrollerende pres. Og ved I hvad? Jeg kan da ærlig talt godt forstå den. For hvem i alverden gider det.
Jeg kan ikke bebrejde nogen som helst. Kun mig selv! Det er mig det her handler om.
Vågn dog op frøken!
Og det er jeg nu. Altså vågen. Jeg har arbejdet så hårdt og så meget med mig selv over årene. Det har jeg også skrevet om herinde før.
Det er nok også derfor jeg blev så ked af det. Jeg troede jeg var kommet langt? Jeg troede jeg var stærk og havde styr på det. Men alligevel var jeg faldet tilbage i de der kontrollerende vaner. Jeg var blevet alt for meget “jeg burde” typen. Aldrig sådan rigtig tilfreds med mig selv og alt for ofte med dårlig samvittighed.
Jeg har tænkt og tænkt over hvorfor. Været skuffet og vred på mig selv.
Skældt mig selv ud i flere dage.
Da jeg havde sundet mig lidt, blev jeg enig med mig selv om, at det her skulle være slut. Jeg vil af med de sk… rytmeforstyrrelser. De skal ikke være en del af mit liv, farvel blev der sagt!
Så jeg har ekstrem meget fokus på min mentalitet og mine vaner.
Og jeg er faktisk rigtig glad for det. For jeg tror på, det kan blive rigtig godt til mig (og allerede nu mærker jeg en markant minimering af rytmeforstyrrelserne, og det i sig selv er en sejr for mig).
Jeg skal have meget mere nydelse ind i mit liv. Jeg skal ændre nogle af de dårlige vaner jeg har. Jeg skal tale pænt til mig selv. Jeg skal elske min krop som den er.
Det er jo ikke noget man lige ændrer henover natten, og nogle dage går det nemmere end andre.
Det er en proces. Men jeg er igang og det gør mig glad og lettet indeni.
Jeg synes det er skræmmende at jeg var kommet helt derud, at min krop var nødt til at reagere før jeg fik stoppet op. På en måde nærmest flovt!
Jeg vil virkelig gerne give det her videre til dig. Få nu stoppet op. Tænk over hvordan du lever dit liv. Nyder DU noget hver eneste dag, stort som småt? Har du vaner du ønsker at ændre på, så få øje på dem nu. Taler du pænt til dig selv og elsker du din krop?
“Den største ære i livet ligger ikke i,
aldrig at falde,
men i at rejse os hver gang vi falder.”
– Nelson Mandela
Hav den dejligste aften,
kærligst L