Hey onsdag.
Jeg var en lille smut inde i byen i dag. Der går virkelig længe imellem at jeg kigger butikker efter jeg er flyttet væk derindefra, men jeg fandt tid til det i dag. Jeg skal til årets første julefrokost næste lørdag og manglede big time en kjole. Heldigvis fandt jeg en – så er der jo styr på det. En glimmerkjole, intet mindre.
Jeg købte brændte mandler – Jeg forsøgte ellers at gå langt udenom, for jeg burde ikke spise sådan noget på en helt almindelig onsdag. Men altså, de dufter jo udover det hele, så det er umuligt at modstå. Ej hvor smager de bare godt 🙂
Jeg elsker jul. Elsker elsker elsker jul! Mørket tager ligesom over og så er det fantastisk at der overalt pyntes op med lys. Det er så hyggeligt.
Jeg har noget med dufte. Dufte skaber virkelig følelser i mig. Kender I det?
Julen har så mange dufte. Duften af gran, duften af appelsiner, duften af stearinlys, duften af nybagte småkager, duften af rødkål og flæskestegen i ovnen, duften af gløgg, duften af nelliker og kanel – og jeg kunne blive ved.
Det er så dejlig en tid.
Efter jeg blev mor, har julen været ekstra særligt. Den magi der er omkring børnene i julen, det lys de har i øjnene og deres spænding og glæde. Jeg synes det er så livsbekræftende at være en del af.
De vågner alt for tidligt og løber ud for at kigge om nissen har puttet noget i julesokken, de sætter krydser i diverse julekataloger for at vise hvad de ønsker sig, de hjælper til med at bage sirupskager med udstiksforme så der er glasur og sukkerpynt udover det hele, de glæder sig mere end noget andet til at give deres forældre den hjemmelavede keramikhest, der mest af alt ligner en klat – men som man elsker mere end alle de dyrt købte gaver, de klipper guirlander i metervis og skæve juletræer som fylder hele stuen.
Og som mor, der elsker man det hele. Alt.
I år er bare lidt anderedes. Eller det føles faktisk meget anderledes.
For første gang siden jeg blev mor, skal jeg ikke holde juleaften med mine børn. Det synes jeg er møghamrende svært.
Det gør faktisk en lille smule ondt.
Jeg har jo godt vidst det ville blive sådan og jeg har da selvfølgelig forsøgt at forberede mig selv på det. Men helt ærligt, det har jeg åbenbart ikke været i stand til.
Jeg har tænkt meget over det den seneste tid. Forsøgt at fortælle mig selv, at det jo ikke er så vigtigt lige med den 24. december.
Når alt kommer til alt, så nej, det er ikke så vigtigt for mig at juleaften er den 24. december.
Jeg kan bare holde en slags juleaften en anden aften. Børnene har en alder hvor de selv giver udtryk for, at de gerne vil holde juleaften mange gange. De synes det er fantastisk faktisk. Derfor tænker jeg egentlig at gøre det. Så får jeg jo noget der ligner en juleaften med dem.
Det føles egentlig helt ok.
Udfordringen for mig er, at jeg i bund og grund slet ikke har lyst til at holde jul den 24. december. Jeg har lyst til at det bare er en helt almindelig hyggelig aften. Jeg har vitterligt ikke brug for andet.
Måske endda rejse væk og have en overnatning et sted. Det kunne da være så fedt. Men, alene? Ej… det tænker jeg simpelthen er for deprimerende.
Min kæreste og hans ekskone har valgt at holde juleaften sammen. Det respekterer jeg selvfølgelig – det er flot de kan det. Og jeg glæder mig virkelig på mine bonuspigers vegne. De fortjener det bedste.
Men det betyder også, at jeg ikke kan bruge den 24. sammen med ham, som jeg nok inderst inde havde håbet.
Ja, det er ikke altid simpelt at leve et skilsmisseliv. Sådan er det. Og indimellem kan jeg føle mig ret så alene, fordi jeg ikke altid ved hvordan jeg skal forholde mig til alt det her. Hvad er okay at føle og hvad er ikke?
Nå, men fakta er, at jeg kun er mig den 24. december – og jeg er inviteret hjem til mine forældre. Så sødt af dem.
Så måske skal jeg i stedet vende den helt om og så tænke mega egoistisk. Fokusere på alt det jeg har lyst til og alt det jeg synes hører julen til.
Det er normalt ikke noget jeg gør så meget.
Men hvis jeg nu forestiller mig en juleaftensdag med varme sokker og løstsiddende tøj, julefilm i flimmeren, varm gløgg med rosiner og mandler, småkager og konfekt – masser af det – sove middagslur, gå en lang tur i kulden, spise god mad i mit helt eget tempo, drikke en god rødvin, nyde de få gaver jeg skal pakke op, synge en salme eller to, spise mere konfekt, gå i seng lige præcis når jeg har lyst – og så sove til jeg vågner dagen efter – helt ærligt, det lyder da ikke værst, gør det?
Hvis jeg kan have sådan en dag, så er jeg klar.
Selvfølgelig kan jeg det. Jeg er bare en lille bitte smule i tvivl om, om jeg kan holde fokus der – og prøve at undgå det store tunge savn til mine børn?
Men det må komme an på en prøve. Jeg har jo ikke rigtig andre muligheder, så jeg er nødt til at få det bedste ud af det.
Nu pynter jeg snart op til jul. Det har jeg besluttet.
Jeg har så få dage i december med børnene, at det er ok at starte lidt tidligt.
Jeg købte den fineste adventsstage i messing her i weekenden, på et loppemarked. Jeg glæder mig sådan til at få sat lys og lidt gran i den. Så skal julekassen hentes ind og der skal lys i et lille træ foran døren. Det skal nok blive godt -jul i den nye lejlighed, som føles mere og mere som hjem for os alle tre.
Julen er hjerternes tid, husk det.
Kærligst L
