Hej torsdag
Corona-life.
Jeg siger det bare. Om jeg føler den? Jeps!
Jeg lever i joggingtøj, håret sidder altid i en knold og jeg drikker alt for meget kaffe. Det er sådan det er. Og det er jo helt igennem mit eget valg.
Men helt ærligt, så slapper jeg bare af sådan, og det er saftsuseme med at finde de ting der får en til at slappe af, i disse tider.
Lige netop i dag har været en af de der pressede dage. Enormt travlt på arbejde – flere møder på teams. Spændende og alt sammen noget jeg er glad for at være en del af.
Det er bare kombinationen af det og så samtidig have børnene hjemme.
Hjemmeskolen er én ting. Jeg synes faktisk vi har fundet en okay rytme der. Nej, det er skam mere den rastløshed der har ramt dem. De keder sig. De mangler stimulering, leg, sociale relationer etc.
Det er så tydeligt at mærke på dem. De har brug for mig hele tiden, de er sultne hele tiden (don’t blame them – jeg er seriøst også selv sulten hele tiden, haha) og så skændes de eller retter hinanden hele tiden.
Det skaber et pres synes jeg. Nok mest på min samvittighed. Enten overfor arbejde, hvis jeg ikke lige har mit fokus der, eller også mine børn, hvis jeg må vifte dem væk midt i et teams møde eller bare ikke lige har tid.
Det er ikke nemt.
Heldigvis er der nu kun 1 dag tilbage på den måde, for på mandag vender de jo tilbage i skolen.
Og jeg VED, at vi vil savne den her tid. En tid hvor vi ikke skal haste op, smørre madpakker, kommer trætte hjem, først ser hinanden sen eftermiddag. En tid hvor vi altid og hele tiden summer rundt sammen i den samme lille bobbel. Det skal vi huske, at det er der også noget helt særligt ved.
I mit lille univers, er der dog en anden stor ting der fylder lige nu.
VORES hus.
Vi har simpelthen købt et hus. Og vi har allerede fået nøglerne.
Det et egentlig en lidt sjov historie.
Jeg har hele tiden vidst at huset lå lige der. Jeg er kørt forbi det en million gange, og altid tænkt det som ingenting. Det var meget gemt væk bag ved hæk og busk, og det eneste man lige kunne skimte var et faldefærdigt legetårn og gule lamelgardiner. Ikke noget der sagde mig noget overhovedet.
Da min kæreste og jeg så begyndte at kigge på hus, sendte han linket på det en dag. Jeg skrev med det samme tilbage: NOT! Aldrig i livet.
Han holdt fast i at jeg skulle kigge billederne igennem – og jeg fik det faktisk endnu mere stramt med huset, efter at have set billederne.
Men min kæreste har sådan en helt særlig evne til at fjerne alt og så se muligheder i tingene. Det synes jeg simpelthen er så fantastisk.
Og han fik mig derfor overtalt til at tage ud og se det.
Det første der mødte os, var en tyk mur af røg. Uha, det var ulækkert og gjorde det en anelse svært for mig at være optimistisk.
Men, så alligevel. Der var bare et eller andet ved det.
En kæmpe stue med det vildeste lysindfald. Muligheden for at få masser af m2 til vores store fælles familie. Den smukkeste skydedør i stuen. Rummenes indretning med et hav af muligheder. Og sidst, men ikke mindst, et kæmpe udhus, hvor der kan blive så vildt hyggeligt.
Så vi gjorde det. Vi købte det.
Vi skal dog ikke flytte sammen. Endnu.
Vi har stadigvæk vores børn hver især, som går i skole i hver deres by – med en forholdsvis lang afstand imellem.
Derfor flytter mine to små og mig ind nu. Og så ser vi hvad der sker ud i fremtiden.
Men vi er altså godt igang i huset. Det er sådan en fed proces, og selvom det har været nogle vildt hårde uger, så husker jeg mig selv på at jeg skal nyde det, fordi det lige præcis er sådan noget jeg elsker.
På grund af røglugten, har vi været nødt til at fjerne alt tapet og lofter.
Vi er nu igang med indendørs vandskuring af væggene og har gjort klar til troldtektplader i loftet.
Jeg er egentlig ikke sådan super vild med troldtekt. Men jeg må bare erkende, at det giver den lækreste lyd i et rum.
Jeg har brugt meget tid på at sidde på pinterest og søge efter hjem med troldtekt lofter, for jeg har været nervøs for at det skulle komme til at se for ‘nyt’ ud. Hvis I forstår. Men jeg er glad for vores beslutning og jeg tror på det bliver rigtig godt.
Det er vigtigt for mig, at holde fast i husets sjæl. Og holde fast i, at det er et hus fra 60’erne.
Så alle de ting der gør huset til noget særligt, de skal blive.
Stuen har det fineste vinduesparti, et massivt egetræsplankegulv der skal slibes og en brændeovn.
Køkkenet er lavet om i 90’erne.
Vil vil ikke have nyt køkken nu, da vi er enige om at prøve at bo i huset og finde ud af hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Så det får en ny bordplade og overskabene med de skrå 90’er lilla hylder er taget ned 😉
Derudover fandt vi, under plastik-click-gulvet i køkkenet, det fineste fyrretræsgulv, som også bliver slebet ned.
Badeværelserne er ikke nye.. og trænger derfor til lidt fornyelse.
Så der skal jeg lige tænke lidt kreativt og surfe pinterest tynd for ideer.
Vi når ikke det hele inden vi skal flytte ind.
Men det er okay for mig.
Jeg glæder mig for vildt til at skulle indrette huset.
Gøre det til vores.
Og så må genbrugsbutikkerne gerne snart åbne op igen, for jeg kommer til at mangle masser af små (og store) finurlige ting.
Okay, nu jeg tænker over det, så savner jeg virkelig meget en loppe-shoppe tur.
Nå, det skal jeg så snart det er muligt igen.
Pas på jer selv derude. Det bliver godt igen,
Kærligst L
