Kategori: Hverdagen

Hej lørdag

Lørdag er en helt fantastisk dag, synes I ikke? Man kan sove længe og man ved der er endnu en fridag i morgen. Skønt synes jeg!

Børnene har sovet hos deres far i nat, jeg var nemlig til konfirmation hos et vennepars søn i går aftes.
Det var så dejlig en aften. Virkelig. Jeg må ærlig talt også indrømme at jeg er i socialt underskud pga corona.
Jeg har sådan savnet at hænge ud med venner. Grine, kramme, fjolle og bare have det sjovt. Det skal jeg så meget have meget mere af her henover sommeren. Måske man skulle holde en havefest, snart!
De venner vi var hos, er nogle venner jeg har mødt via min kæreste.
Det er simpelthen nogle fantastiske mennesker. Hver og en.
Jeg har i flere år gået og tænkt, at det nok var slut for mig at få nye venner – men det var det så bestemt ikke. Jeg glæder mig over det hver eneste dag og glæder mig til at være endnu mere sammen med dem. Det giver mig så meget glad og god energi. Jeg nyder det helt vildt (TAK).

Men børnene har, som skrevet, sovet hos deres far. Det er altid sådan lidt med blandede følelser af jeg siger OK til aftaler uden børn i mine børneweekender. For de er på grænsen til hellige for mig. Men denne her fest måtte jeg med til.
Så er jeg bare glad for, at børnene kan være hos deres far. Jeg glæder mig over at vi kan det, altså hjælpe hinanden, min eksmand og jeg. Det betyder rigtig meget.
Jeg havde set frem til denne her lørdag, hvor vi virkelig skulle hygge og være sammen. Men børnene har simpelthen været så underlige i dag. Sådan at jeg tænker de måske er ved at blive syge – hvilket jeg virkelig ikke håber! De har ikke haft nogen appetit eller energi. Bare haft lyst til at ligge og slappe af (og helt ærligt er det okay med mig. Vi har haft en lang uge jo – så jeg har da også selv lyst til bare at slappe af).
Jeg fik dem dog overtalt til at vi skulle ud og plukke jordbær. Det er sådan en ting der for mig hører sommeren til.
Vi gjorde det altid da jeg var barn. Min mor, lillebror og jeg. Det var så hyggeligt, og jeg husker tydeligt den følelse af slaraffenland med alle de smukke røde jordbær – og vi måtte spise alle dem vi ville!
Det er sådan en ting jeg har lyst til at give videre til mine børn.
Vi fik også plukket virkelig mange jordbær og vi hyggede os med det.
Efterfølgende cyklede Kaya og jeg ud og plukkede hyldeblomster. At cykle rundt i den danske sommer, med kornmarker overalt og mit lille pigemenneske ved min side. Det er livet. Lige der bliver jeg ramt af, hvor lykkelig, heldig og taknemmelig jeg er. Jeg elsker at hun deler mange af de samme små glæder som jeg selv gør. Storebror gider det ikke rigtig på samme måde, det er nok anderledes med drenge. Så har vi noget andet sammen.
Jeg elsker det her med at man høster noget og efterfølgende laver et eller andet ud af det i køkkenet. Her om sommeren kan jeg godt drømme om at bo på landet. Have en kæmpe køkkenhave med alle mulige lækkerier, have en lille frugtplantage og have en have fyldt med smukke blomster.
Men.. jeg er nok inderst inde mest et bymenneske. Men hey, man kan jo også godt have en have med lækkerier selvom man bor i byen. En dag, Bjarke Jakobsen, der skal vi have et hus og en dejlig have fyldt med blomster og lækkerier – ikke? 🙂

Jeg fik ordnet alle jordbærrene og lavet hyldeblomstsaften klar til køleskabet.
Der var seriøst mange jordbær. Jeg havde en plan om at vi skulle have bolognese til aftensmad og jordbær med is til dessert. Men børnene begyndte at sige at de ikke rigtig kunne spise aftensmad -what!
Men jeg endte med at køre ind i Lidl for at købe mælk til jordbærrene, så måtte det jo være aftenens mad. Da jeg stod derinde fik jeg en overdrevet lyst til pandekager med is og jordbær. Hvor lækkert kunne det ikke lige være, og jeg forestillede mig hvor glade børnene ville blive når jeg kom hjem med den besked. Så jeg puttede færdiglavede pandekager i kurven (det må gerne være nemt engang imellem, i hvert fald herhjemme).
Da jeg så kom hjem med pandekagerne var der saftsuseme ingen af børnene der ville have det… haha. Nå ja, men nu sidder jeg så faktisk her helt alene ved køkken bordet, har spist to pandekager og prøver at kæmpe mig igennem den store balje af jordbær der står foran mig (og jo jeg elsker kæmpe meget jordbær, men man kan godt nå et mætningspunkt). Jeg tror de fleste ryger i fryseren, så kan vi bruge dem til smoothies.

Engang imellem går tingene ikke helt som man havde forestillet sig eller planlagt. Sådan er det bare nogle dage. Ja for den sags skyld også hele perioder her i livet. Dem af jer der følger mig på instagram har måske kunne fornemme at der har været et eller andet der har fyldt i min hverdag her den seneste tid. Og den er god nok.
Jeg har haft problemer med hjerterytmeforstyrrelser de sidste par måneder. Periodisk virkelig meget. Det giver ikke smerte, men til gengæld voldsom ubehag og dræner mig for energi.
Jeg har været bange. Bange for at jeg var alvorligt syg og havde dårligt hjerte. Gået i uvished, hvilket har fyldt mig til randen af bekymring.
Men da det gik op for mig, hvad det egentlig var det handlede om, begyndte jeg at græde. Jeg er ikke syg. Jeg fejler ikke noget alvorligt eller noget livstruende på den måde. Men min krop, den vil ikke være med mere. Den vil ikke være med til hele tiden at blive presset. Blive kontrolleret. Konstant og kontrollerende pres. Og ved I hvad? Jeg kan da ærlig talt godt forstå den. For hvem i alverden gider det.
Jeg kan ikke bebrejde nogen som helst. Kun mig selv! Det er mig det her handler om.
Vågn dog op frøken!
Og det er jeg nu. Altså vågen. Jeg har arbejdet så hårdt og så meget med mig selv over årene. Det har jeg også skrevet om herinde før.
Det er nok også derfor jeg blev så ked af det. Jeg troede jeg var kommet langt? Jeg troede jeg var stærk og havde styr på det. Men alligevel var jeg faldet tilbage i de der kontrollerende vaner. Jeg var blevet alt for meget “jeg burde” typen. Aldrig sådan rigtig tilfreds med mig selv og alt for ofte med dårlig samvittighed.
Jeg har tænkt og tænkt over hvorfor. Været skuffet og vred på mig selv.
Skældt mig selv ud i flere dage.
Da jeg havde sundet mig lidt, blev jeg enig med mig selv om, at det her skulle være slut. Jeg vil af med de sk… rytmeforstyrrelser. De skal ikke være en del af mit liv, farvel blev der sagt!
Så jeg har ekstrem meget fokus på min mentalitet og mine vaner.
Og jeg er faktisk rigtig glad for det. For jeg tror på, det kan blive rigtig godt til mig (og allerede nu mærker jeg en markant minimering af rytmeforstyrrelserne, og det i sig selv er en sejr for mig).
Jeg skal have meget mere nydelse ind i mit liv. Jeg skal ændre nogle af de dårlige vaner jeg har. Jeg skal tale pænt til mig selv. Jeg skal elske min krop som den er.
Det er jo ikke noget man lige ændrer henover natten, og nogle dage går det nemmere end andre.
Det er en proces. Men jeg er igang og det gør mig glad og lettet indeni.

Jeg synes det er skræmmende at jeg var kommet helt derud, at min krop var nødt til at reagere før jeg fik stoppet op. På en måde nærmest flovt!
Jeg vil virkelig gerne give det her videre til dig. Få nu stoppet op. Tænk over hvordan du lever dit liv. Nyder DU noget hver eneste dag, stort som småt? Har du vaner du ønsker at ændre på, så få øje på dem nu. Taler du pænt til dig selv og elsker du din krop?

“Den største ære i livet ligger ikke i,
aldrig at falde,
men i at rejse os hver gang vi falder.”
– Nelson Mandela

Hav den dejligste aften,
kærligst L

Hej tirsdag.

Så fik jeg endnu engang afleveret børnene.
I dag var en af de dage hvor jeg bare ikke følte mig helt klar, hvor ugen sammen gik alt for hurtigt. Jeg afleverer dem selvfølgelig med et smil, jeg ønsker ikke de skal mærke noget. De er altid glade når de skal afleveres og også når de kommer hos mig. Det er en fornøjelse, og det skal jeg virkelig holde fast i.
Jeg har drukket kaffe med børnenes far og hans kæreste. Det tror jeg betyder rigtig meget for børnene at vi kan det. Og vi kan faktisk hygge os med det.
Men da jeg så kørte derfra, kunne jeg godt mærke jeg synes det var svært.
Så det første jeg gjorde da jeg kom hjem, det var at løbe en tur. Jeg var hjemme lidt i seks – og tænk, det var allerede mørkt. Det er så vildt.
Men jeg løb en tur i det mest fantastiske og friske vejr – med stjerner på himlen. Løb gør noget rigtig godt for mig, det er der ingen tvivl om.
Nu har jeg været i bad og sat mig i sofaen. Senere kommer min kæreste, det glæder jeg mig meget til. Vi prøver at ses så meget vi kan, de uger vi ikke har børn og bor lidt på skift hos hinanden, alt efter hvad der lige passer bedst. I morgen tidlig har han et møde ikke så langt herfra, så derfor kommer han her – efter han har spillet fodboldkamp.

For et par dage siden brækkede min farfar sit lårben. Han har fået en ny hofte nogle år tilbage, og det var grunden til bruddet. Der hvor hoften sidder fast, det gik ligesom fra hinanden. uha.
Jeg er så heldig stadig at have alle mine 4 bedsteforældre endnu. Det får mig til at føle mig priviligeret.
Men min farfar er en slidt ældre herre, og sådan et lårbensbrud er ret kritisk for en mand i hans alder. Derfor blev det lige pludselig meget alvorligt det hele. Hans brud krævede operation, hvis han skulle overleve. Selvom operationen var en helt almindeligt rutine operation, var det kritisk for ham fordi han har dårligt hjerte og kol.
Operationen gik heldigvis rigtig godt, og han ligger nu på intensiv, for at komme sig efter operationen.
Jeg tænker rigtig meget på ham. Den rare hjertevarme mand. Så mange gode minder med ham.
Jeg har aldrig haft det der helt tætte forhold til mine bedsteforældre. Da jeg var yngre kunne jeg ikke se hvorfor jeg skulle bruge tid med dem. Det kedede mig, når mig og mine brødre blev tvunget til at tage med på besøg. Men de seneste år – og særligt efter skilsmissen faktisk – føler jeg, at jeg er kommet tættere på dem. Jeg ser dem på en helt anden måde og jeg har fundet ud af, hvor meget de egentlig betyder for mig.
Jeg kan godt lide at høre dem fortælle om deres liv. De har oplevet så mange ting, der er langt fra den verden jeg selv er vokset op i. Jeg synes de har en vigtig historie at fortælle.
Måske er det i virkeligheden det med at de voksede op i en anden tid, der engang skabte en distance fra min side. De havde nok svært ved at forstå ungdommen og det vi gik op i – som dengang var øl og fester.
Jeg forstod dem ikke dengang. Det gør jeg nu.

Alt det her med min farfar, fik mig til at føle at døden pludselig kom tæt på. Lidt for tæt på faktisk. Jeg har aldrig prøvet at miste en. Og jeg glæder mig ikke til den dag. Men jeg er også bevidst om at det er en del af livet.
Pludselig føles livet så skrøbeligt.
Igen igen minder jeg mig selv om, at vi skal huske at leve hver eneste dag og være glade og taknemmelige for det vi har. Der er ingen af os der ved hvornår det slutter, så vi skal simpelthen nyde hver eneste dag. Få gjort de ting vi har lyst til at gøre. Turde tage de chancer vi får. Huske at gøre de ting vi elsker.
Det er jo egentlig ikke så svært, vel?

I weekenden “rejser” min kæreste og jeg til Cold Hawaii. Jeg glæder mig helt vildt.
En efterårstur hvor vi rigtig kan blive blæst igennem og hvor vi bare skal nyde hinanden og den skønne danske natur.
Jeg elsker at komme ud og opleve verden og rejse. Det gør jeg virkelig og jeg drømmer om en helt masse. Men det koster både penge og kræver feriedage hver eneste gang.
Jeg elsker også Danmark. Vi har så mange smukke og fine steder i vores lille land. Så hvorfor ikke blive bedre til at opleve det vi har lige omkring os.
Det har vi besluttet os for at gøre, og jeg er allerede vild med det.

Billedet her er fra forrige weekend, hvor vi var en tur ved vandet.
Vi elsker havet. Men hvem gør ikke det.

Pas på jer selv og hinanden.

Kærligst L